Bål – Signalering – Førstehjælp – Hinderbahn – Den barske– Pioneer – Knob – Samarbejde – Kong Dini
Signalering er en gammel og stolt spejderdisciplin. I takt med den teknologiske udvikling er hurtig og sikker kommunikation blevet en stadig vigtigere del af vores hverdag. Vi kalder i dag vores samfund for et informations-samfund, men sådan har det ikke altid været. Signalering hylder og dyrker de manuelle kommunikationsmetoder, hvor enhver frisk spejder sagtens kan signalere et “ROFL” med signalflag eller et “<3” med sin lommelygte.
Morsekode er designet til at blive sendt. Morse udgjorde den første pålidelige elektroniske kommunikation. Dengang blev prikker og streger sendt gennem telegrafnettet, men morse bruges også til signalering over mindre afstande. For eksempel kan man signalere manuelt med lys, reb eller signalflag.
Du kan øve dig i at sende morse i den virtuelle telegraf på spjdr.dk/telegraf.
Der findes flere forskellige metoder til at lære at sende og modtage morse via en telegraf eller en radio. En af de mest populære er Farnsworth metoden, hvor man øver sig på at genkende og sende tegn i normal hastighed, men med længere tid mellem hvert bogstav.
Lånt fra Spjdrpedia
Video fra Mediefraktion